Det første besøg hos dyrlægen
Et hvalpecheck er en grundig sundhedsundersøgelse som har det formål at konstatere din hvalps er sund og rask og alt er som det skal være. Samtidig får du information og rådgivning som kan hjælpe dig godt på vej med at opretholde din hunds sundhed og levestandard.
Hvalpecheck'et bliver dermed din sikkerhed for, at den hund du har købt hos opdrætteren, er sund og rask, uden alvorlige fejl - og klar til livet i sin nye familie.
Hvis vi i løbet af undersøgelsen skulle finde problemer med hundens sundhedstilstand, vil vi drøfte hvordan du skal forholde dig til det og om det er problemer man skal bede sin opdrætter om at tage ansvar for.
Sådan foregår et sundhedscheck for hvalpe
Vi bruger ca 30 min. til undersøgelsen.
Når du kommer med din hvalp, vil det sikkert være første gang den besøger os. Vi har fokus på at hvalpen skal føle sig tryg under besøget.
Vi giver hvalpen tid til at vende sig de nye omgivelser, imens vi gennemgår en velkomst mappe, I kan tage med hjem efter besøget. Mappen indeholder en række relevante informationer og brochurer, som I kan tage med hjem efter besøget.
Mens vi laver undersøgelsen, ser vi også på hvalpens adfærd og reaktioner, og vi er rundhåndede med godbidderne undervejs.
Inden selve undersøgelsen, bliver hvalpen vejet. Når vi er færdig med undersøgelsen, får du en sundhedsattest med hjem i mappen.
Du kan også få en gratis prøve på foder med hjem, og en rabatkupon til den første pose foder, hvis du gerne vil prøve det foder, vi forhandler på klinikken.
Vi rådgiver og vejleder dig igennem hele undersøgelsen
Her kan du se hvad vi kommer igennem i løbet af undersøgelsen
-
Pels og hudpleje
Vi undersøger for forandringer i hud og pels og utøj. Vi vejleder også omkring allergi og pelspleje af din hund.
-
Øjne, ører og mundhule
Vi undersøger øjne, ører for forandringer. Tænder og mundhule efterses.
-
Hjerte og lunger
Vi lytter på hjerte og lunger for at undersøge hvalpens kredsløb.
-
Orm
Hvalpe har ofte orm, vi snakker om hvordan man kan behandle hvalpen for det.
-
Neutralisering
Vi taler om hvornår din hund bliver kønsmoden og giver information omkring evt. neutralisering.
-
Forsikring
At sygeforsikre sin hund giver tryghed og mulighed for behandlinger uden yderligere økonomiske overvejelser. Vi rådgiver om mulighederne.
-
Mærkning
I Danmark er det lovpligtigt, at hunde skal være mærket og registreret og vi spørger indtil om registreringen i hunderegisteret er i orden.
-
Hundetræning
Hundetræning er en rigtig god ting og kan være med til at hund og famile for et godt liv sammen i mange år.
-
Foder og ernæring
Vi snakker om hvad der er vigtigt med hensyn til din hvalp's foder og rådgiver om sundt og ernæringsrigt foder.
-
Tandhygiejne
Vi vejleder om hvordan du kan hjælpe sin hund med god tandhygiejne, f.eks tandbørstning.
-
Forebyggelse mod lopper og flåter
Hvordan du forebygger mod loppeangreb og flåter, og hvilke midler der findes til bekæmpelse.
-
Vaccination
Vi drøfter hvilke vacciner der er relevante for din kat. Eks hvis den skal passes på pension, eller hvis den skal med på udstilling.